Verdens lande nu enige om at stoppe problemerne med plastik

Mange lande i verden er efterhånden så småt selv begyndt at gøre forskellige ting for at bekæmpe plastikforurening. En række lande har forbudt plastikposer eller lagt afgifter på dem, og for nylig forbød EU en række produkter af engangsplastik, som for eksempel bestik og krus. Andre lande har ikke gjort så meget.

Men der er nu en stigende erkendelse af, at problemerne først kan løses for alvor, hvis alle lande bakker op og stopper engangsplastik fra at ende i naturen og i verdenshavene.

Derfor er plastikforurening et absolut hovedtema i FN-forhandlingerne i denne uge i Nairobi i Kenya i forbindelse med topmødet på FN’s Miljøforsamling. På topmødet er det for første gang lykkedes medlemslandene at blive enige og vedtage en resolution, som forpligter FN til at eliminere udledningen af plastaffald og mikroplast fra affaldskilder til lands og til vands.

Lang vej endnu

Det er ikke en rigtig aftale endnu, men ’kun’ en aftale om at gå i gang med at lave en bindende international aftale. Alligevel kalder den danske miljøminister, Lea Wermelin, det for historisk:

”Plastikforurening er en af de største miljømæssige udfordringer, vi står overfor som internationalt samfund. Fra dybhavet til Mt. Everest er der i dag plastik – og den forurening skal stoppe nu. Derfor har vi fra dansk side kæmpet for at få plastikforurening på FN-dagsordenen. Det er et historisk skridt for vores natur og miljø, at vi i dag er lykkedes med at blive enige i FN’s miljøforsamling om, at vi skal have en bindende global aftale, der skal stoppe plastikforureningen af verdenshavene,” siger hun.

Første skridt for at gøre aftalen til virkelighed bliver at nedsætte en forhandlingskomité, der skal udforme den endelige globale aftale, som forventes at ligge klar i 2024, og som skal have fokus på alle aspekter af plastikproduktionen.

En ’Parisaftale’ for plastikproblemerne

Problemerne med plastik rammer både på landjorden og i havet, fordi meget engangsplastik til sidst ender med at blive skyllet ud i havet via floder og vandløb, eller ved at blæse derud med vinden. I de seneste år er der kommet stigende opmærksomhed på problemet, blandt andet takket være naturdokumentarer som Blue Planet II, der satte fokus på plastik.

Banale engangsprodukter som sugerør, vatpinde og plastikposer er ikke bare grimme i naturen, men dræber hvert år millioner af havdyr som fugle, hvaler og havskildpadder, når dyrene spiser plastikken eller bliver viklet ind i den. Samtidig bliver plastikken i havet brudt ned til stadig mindre stykker, den såkaldte mikroplastik, som ender i alle levende organismer, og endda i den luft, vi indånder. Ingen kender endnu de langsigtede konsekvenser.

Siden 1950 er den årlige produktion af plastik steget fra 2 million tons til 348 million tons, og produktionen forventes at fordobles inden 2040, skriver FN’s miljøprogram, UNEP. Af den samlede produktion flyder omkring 11 millioner tons plastikaffald ud i verdens have hvert år, og det er ikke en løsning at brænde plastikken, da det udleder store mængder CO₂.

Miljøprogrammets leder, Inger Andersen, lægger heller ikke fingrene imellem, når hun skal beskrive den nye aftale:

”Det markerer en triumf for planeten Jorden i kamp mod engangsplastik. Det er den mest betydningsfulde multilaterale miljøaftale siden Parisaftalen. En forsikring for nutidige og fremtidige generationer, så de kan leve med plastik i stedet for, at det skal blive deres undergang”.