Vi lever længere og bedre verden over

I 30 år har hun lavet mad i et røgfyldt køkken uden anden udluftning end et vindue, en dør og en skorsten – og det var ikke kun sundhedsskadeligt, men også tidskrævende, fordi hun skulle passe ilden og skaffe brænde. I dag kan hun bruge tid på alt muligt andet, blandt andet at passe sin køkkenhave.

”Jeg har plantet kål, tomater og løg, så jeg ikke behøver gå på markedet og købe det, så jeg har sparet penge,” fortæller hun.

Vacciner, sikre fødsler og flere børn i skole

Der er også sket mange andre kæmpestore fremskridt verden over: Flere bliver vaccineret, så vi slipper for livstruende sygdomme som ebola, tuberkulose og mæslinger. Faktisk har stikkene reddet ét liv hvert 10. sekund i 50 år.

Mange flere har adgang til rent vand og sikre toiletforhold, flere kvitter cigaretterne, og flere mødre føder sikkert med hjælp fra sundhedspersonale. Børnedødeligheden er raslet ned, så der er færre børn, som dør, inden de når at fylde fem år, samtidig med at flere børn – især piger – kommer på skolebænken.

Verdens mange fremskridt kan helt konkret måles, når FN’s Udviklingsprogram hvert år placerer verdens lande på det såkaldte Human Development Index. Det måler overordnet, hvordan det går med skolegang, levealder og indkomst, og den seneste rapport viser, at verdens udvikling aldrig har været højere.

”Det betyder, at mange mennesker nyder godt af de rekordhøje niveauer af indkomst, sundhed og uddannelse,” siger Pedro Conceição, som er direktør for FN-kontoret, der laver de årlige rapporter om verdens udvikling. ”Det er noget, der skal fejres, og det er en fantastisk kollektiv præstation.”

Men han understreger, at der er to store forbehold for den gode udvikling: Først og fremmest er udviklingen skæv. Kløften mellem de lande, der i forvejen ligger øverst på udviklingsskalaen, og dem, der er nederst, er blevet større. Og så er verdens udvikling – på trods af at være rekordhøj – lavere, end hvis coronapandemien ikke havde ramt kloden.

Corona var et hak i kurven

Da Verdenssundhedsorganisationen erklærede covid-19 for en global pandemi, skete der store tilbageskridt verden over. Børn missede skolegang, og de voksne mistede arbejde. Fattigdommen steg for første gang i mange år, og levealderen faldt. Ifølge FN kostede pandemien 15 millioner mennesker livet.

Verdens udvikling gik baglæns. Og selvom det nu igen går i den rigtige retning, er vi stadig bagud i forhold til, hvis coronapandemien ikke havde stukket en pind i hjulet.

”Det er et tab af menneskeligt potentiale,” siger Pedro Conceição, ”og hvis vi ikke bøjer kurven opad, så bliver det til et permanent tab.”

Og selvom verden på mange områder er ved at komme sig efter de hårde coronaår, er udviklingen skæv. Imens især de rigeste lande er kommet sig, er det kun halvdelen af de mindst udviklede lande i verden, som er kommet tilbage til det velstandsniveau, de var på, før pandemien brød ud.

Da verdens lande lukkede ned i forbindelse med corona, gik det hårdest ud over verdens fattigste, fordi handel og produktion gik i stå. Og grænsen mellem at leve i ekstrem fattigdom eller ej afhænger ofte af, om der er betalt arbejde at få.

I Bangladesh arbejder cirka fire millioner mennesker som syersker for store, internationale tøjmærker. Og selvom det er en branche, der har fået enormt meget kritik for dårlige, farlige arbejdsforhold og alt for lav løn, er arbejdet med til at give folk penge mellem hænderne.

Amirul Haque Amin er medstifter af og præsident for fagforeningen the National Garment Workers Federation i Bangladesh, og han har kæmpet for arbejdernes rettigheder i mere end tre årtier. Det har blandt andet ført til en mindsteløn for syerskerne – om end den stadig er lav – og at langt flere tøjfabrikker nu er organiserede i fagforeninger.

Amirul Haque Amin fortæller, at det ofte er kvinder fra landet, der får jobs i tøjproduktionen.

”Før de begyndte at arbejde på tøjfabrikkerne, var de afhængige af deres familier, men når de får arbejde på tøjfabrikkerne, flytter til byen og begynder at tjene penge, er de ikke længere en byrde for deres familier – tværtimod kan de i nogle tilfælde sende små beløb hjem til dem,” siger han.

Der er håb for presset på planeten

Netop tøjproduktion, hvor der bliver syet tøj, som bliver solgt til os i det globale nord, har konsekvenser for både klima og miljø. Modeindustrien er ansvarlig for 10 procent af de globale CO₂-udledninger – det er mere end både internationale flyrejser og søfart til sammen.

Imens verdens lande har udviklet sig, er det sket på bekostning af vores klima og miljø. Verden udledte igen rekordmange drivhusgasser forrige år, og lige nu er vi på vej mod en global opvarmning på omkring tre grader – hvilken er en del højere end de 1,5 grader, som Parisaftalen sigter efter. Det vil være katastrofalt for både mennesker og dyr. Løsningerne findes dog allerede. For eksempel er sol- og vindenergi de hurtigst voksende strømkilder i historien, og det har allerede været med til at skære den forventede globale opvarmning ned fra fire grader.

Det er i de mest udviklede og rigeste lande, at vi lever, som om vi har flere jordkloder til rådighed, end den ene, vi har. Det er i lande som Danmark, at der bliver forbrugt mest og udledt mest CO₂ per borger.

Vi lever med andre ord ikke bæredygtigt. Dét måler FN’s Udviklingsprogram også i deres årlige rapporter, og her er der alligevel sket forsigtige fremskridt. For i løbet af de seneste 10 år har de mest udviklede lande bevæget sig endnu højere op ad udviklingsstigen uden det er gået hårdere udover vores klode.

Vi presser stadig planeten alt for meget. Men som Pedro Conceição fra FN siger:

”Der er grund til håb. Det viser vores data og statistik.”