04. marts 2019

Analyse: Verdens unge kræver en klimafremtid

Tilbage i firserne var punkernes slagord ”no future”, fordi fremtiden virkede håbløs. På samme måde har klimakrisens skygge lagt sig over nutidens unge i mange lande. Men meget tyder på, at et oprør nu er begyndt. De unge er vrede, men følelsen af at kæmpe for fremtiden giver dem også håb.

Klimademonstration i Berlin, 25 januar 2019. Foto: CCBY Gordon Welters

Både ude i verden og herhjemme er en ny grøn generation ved at vokse op. Men i dag handler det om mere end blot at bevare naturen og truede dyrearter fra at blive udryddet. Mange unge er begyndt at frygte, at de heller ikke selv har nogen fremtid på jorden, hvis klimaproblemerne ikke bliver løst.

I Danmark fremgår frustrationen helt tydeligt af en række breve, som danske unge har skrevet til Energi- Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V). De unge studerer vidt forskellige ting, lige fra jura og fysik til litteraturvidenskab og statskundskab, men deres budskab er det samme: De kræver handling nu.

“Til alle de danske politikere og særligt til dig, Lars: Vi har al viden og forskning tilgængelig for at vide, at vi ikke kan blive ved med at leve, som vi gør. Alle alarmklokker ringer, alle røde lys blinker, alle sirener hyler. Du er barn af den kolde krig. En tid, hvor man byggede bunkere og forberedte sig på det værste. […] Vi står i dag over for en trussel og med en frygt, som ikke er meget ulig den, som I levede med dengang. Forskellen er bare, at det her sker. Atomkrigen kom aldrig, men klimaforandringerne sker her og nu”.

Sådan skriver Frederik Baun Christensen, 24 år, studerende på Københavns Universitet. Og han er langt fra alene med sin bekymring.

På kun få måneder er klimasagen vokset og har spredt sig især blandt de yngre. I september sidste år gik folk på gaden i 850 byer i 90 lande til klimademonstrationen Rise for Climate, som i Danmark hed ’Folkets Klimamarch’. Tusinder af mennesker gik med bannere og slagord i landets største byer, og mange af demonstranterne var unge.

To måneder senere blev den dengang 15-årige svenske skoleelev Greta Thunberg verdensberømt, da hun en fredag blev væk fra skole for at demonstrere mod klimaforandringer. I løbet af kort tid blev der stor opmærksomhed om hende, og på kort tid gik den lille pige fra at sidde med sit papskilt foran den svenske Riksdag og til at stå på FN’s talerstol. Snart efter deltog hun på topmødet i Davos, hvor hun talte direkte til nogle af verdens mest magtfulde mennesker. Det, hun sagde, gav genlyd: ”I har svigtet. Vores ledere opfører sig som børn, så vi er selv nødt til at tage det ansvar, I skulle have taget for længe siden”.

Du [Lars Løkke, red.] er barn af den kolde krig. En tid, hvor man byggede bunkere og forberedte sig på det værste. […] Vi står i dag over for en trussel og med en frygt, som ikke er meget ulig den, som I levede med dengang. Forskellen er bare, at det her sker. Atomkrigen kom aldrig, men klimaforandringerne sker her og nu”.

Frederik Baun Christensen, 24 år, studerende ved Københavns Universitet

I har svigtet. Vores ledere opfører sig som børn, så vi er selv nødt til at tage det ansvar, I skulle have taget for længe siden.

Greta Thunberg, Klimaaktivist

Skolebørn i mange lande hørte opfordringen, og siden har skolestrejkerne spredt sig til mere end 270 byer, primært i den vestlige verden. Blandt andet i Europa, Australien, Japan og USA. Eleverne har fået kritik for at pjække, men som en skoleelev i Manchester siger til BBC: ’Det er meningsløst at sidde og forberede sig på fremtiden, når planeten er ved at dø’. En anden siger, at hun ikke kan vente med at demonstrere, til hun selv har stemmeret, for så vil det være for sent.

Foto: CCBY Osama Bhutta

Selv i USA’s konservative bagland blæser der nye klimavinde blandt de unge, selvom præsident Donald Trump har trukket landet ud af klimaaftalen fra Paris. Tal fra den anerkendte analyseorganisation Pew Research Center viser, at yngre republikanere er blevet betydeligt mere miljøbevidste end deres forældre. For eksempel mener de unge i højere grad end de ældre, at klimaforandringerne er menneskeskabte, og at de påvirker USA. Den såkaldte millennial-generation er samtidig generelt uenige i deres forældres holdning om, at USA skal investere mere i olie og kul.

Herhjemme er det også tydeligt, at klimaet på meget kort tid er kommet højere på de unges dagsorden end nogensinde. I 2016 svarede 55 procent af de 18-29-årige, at de anså problemet med globale klimaforandringer som ”meget alvorligt”. I 2018 var det tal steget til 71 procent, skriver Energi- Forsynings- og Klimaministeriet .

De unges engagement stiger i takt med, at udmeldingerne om klimaet bliver mere dystre. Samtidig har de seneste års ekstreme vejr sat spor i de unges klimabevidsthed. 2018 var et år med alvorlige hedebølger, og i Australien nåede temperaturen op på 49 grader. Skovbrande hærgede i blandt andet USA, Tasmanien og vores naboland Sverige. I Danmark slap vi med en ekstremt tør sommer, som mange nød, men som stadig gjorde indtryk.

Selvom mange af de unges breve til klimaministeren er vrede og frustrerede, er der også håb:

”[Det er] især, når jeg taler med nogle af de mange andre unge, som er aktive i klimakampen. Jeg mærker deres energi, gåpåmod og kampgejst, og det giver mig fornyet håb og en vished om, at jeg ikke er alene med min frygt og bekymring. Det får mig til at tro på, at vi kan løse den her krise i fællesskab,” skriver Sofie Bruus Hansen, studerende på RUC, i et af brevene til ministeren.

Lars Christian Lilleholt reagerede i første omgang på brevene ved at nedsætte et klimaråd af unge, som efter planen skal mødes med ministeren hvert halve år og drøfte konkrete idéer til, hvordan Danmark kan blive klimaneutralt. Dansk Ungdoms Fællesråd har rost initiativet, men understreger, at Ungeklimarådet skal have reel indflydelse og ikke blot være et gummistempel til regeringens politik. Der findes allerede et uafhængigt dansk klimaråd, hvis daværende formand sidste år kaldte regeringens klimapolitik ’urealistisk og uambitiøs’. Hans ansættelseskontrakt blev ikke fornyet.

Men de unge har måske en bedre chance for at blive hørt nu. Regeringen er nemlig samtidig under politisk pres fra det borgerforslag om at vedtage en klimalov, som blev taget op i Folketinget i sidste uge.

Meget tyder på, at verdens politikere må tage de unges klimaoprør alvorligt. Ingen ved, om skolestrejkerne vil fortsætte, men hvert år øges den globale opvarmning, og en ny årgang fødes, som kommer til at leve med flere af konsekvenserne end den forrige.

Som Greta Thunberg helt roligt sagde fra talerstolen: ”Vi er kommet for at fortælle jer, at forandringen kommer, uanset om I vil det eller ej”.

71 %

Så mange af de 18-29 årige svarede i 2018, at de anså problemet med klimaforandringer som "meget alvorligt". Det er en stigning på 16% fra 2016, hvor der kun var 55% af de unge, som anså problemet for "meget alvorligt".

[Det er] især, når jeg taler med nogle af de mange andre unge, som er aktive i klimakampen. Jeg mærker deres energi, gåpåmod og kampgejst, og det giver mig fornyet håb og en vished om, at jeg ikke er alene med min frygt og bekymring. Det får mig til at tro på, at vi kan løse den her krise i fællesskab.

Sofie Bruus Hansen, studerende på RUC og klimaaktivist.

Seneste