Analyse: Verdens unge kræver en klimafremtid

Skolebørn i mange lande hørte opfordringen, og siden har skolestrejkerne spredt sig til mere end 270 byer, primært i den vestlige verden. Blandt andet i Europa, Australien, Japan og USA. Eleverne har fået kritik for at pjække, men som en skoleelev i Manchester siger til BBC: ’Det er meningsløst at sidde og forberede sig på fremtiden, når planeten er ved at dø’. En anden siger, at hun ikke kan vente med at demonstrere, til hun selv har stemmeret, for så vil det være for sent.

Selv i USA’s konservative bagland blæser der nye klimavinde blandt de unge, selvom præsident Donald Trump har trukket landet ud af klimaaftalen fra Paris. Tal fra den anerkendte analyseorganisation Pew Research Center viser, at yngre republikanere er blevet betydeligt mere miljøbevidste end deres forældre. For eksempel mener de unge i højere grad end de ældre, at klimaforandringerne er menneskeskabte, og at de påvirker USA. Den såkaldte millennial-generation er samtidig generelt uenige i deres forældres holdning om, at USA skal investere mere i olie og kul.

Herhjemme er det også tydeligt, at klimaet på meget kort tid er kommet højere på de unges dagsorden end nogensinde. I 2016 svarede 55 procent af de 18-29-årige, at de anså problemet med globale klimaforandringer som ”meget alvorligt”. I 2018 var det tal steget til 71 procent, skriver Energi- Forsynings- og Klimaministeriet .

De unges engagement stiger i takt med, at udmeldingerne om klimaet bliver mere dystre. Samtidig har de seneste års ekstreme vejr sat spor i de unges klimabevidsthed. 2018 var et år med alvorlige hedebølger, og i Australien nåede temperaturen op på 49 grader. Skovbrande hærgede i blandt andet USA, Tasmanien og vores naboland Sverige. I Danmark slap vi med en ekstremt tør sommer, som mange nød, men som stadig gjorde indtryk.

Selvom mange af de unges breve til klimaministeren er vrede og frustrerede, er der også håb:

”[Det er] især, når jeg taler med nogle af de mange andre unge, som er aktive i klimakampen. Jeg mærker deres energi, gåpåmod og kampgejst, og det giver mig fornyet håb og en vished om, at jeg ikke er alene med min frygt og bekymring. Det får mig til at tro på, at vi kan løse den her krise i fællesskab,” skriver Sofie Bruus Hansen, studerende på RUC, i et af brevene til ministeren.

Lars Christian Lilleholt reagerede i første omgang på brevene ved at nedsætte et klimaråd af unge, som efter planen skal mødes med ministeren hvert halve år og drøfte konkrete idéer til, hvordan Danmark kan blive klimaneutralt. Dansk Ungdoms Fællesråd har rost initiativet, men understreger, at Ungeklimarådet skal have reel indflydelse og ikke blot være et gummistempel til regeringens politik. Der findes allerede et uafhængigt dansk klimaråd, hvis daværende formand sidste år kaldte regeringens klimapolitik ’urealistisk og uambitiøs’. Hans ansættelseskontrakt blev ikke fornyet.

Men de unge har måske en bedre chance for at blive hørt nu. Regeringen er nemlig samtidig under politisk pres fra det borgerforslag om at vedtage en klimalov, som blev taget op i Folketinget i sidste uge.

Meget tyder på, at verdens politikere må tage de unges klimaoprør alvorligt. Ingen ved, om skolestrejkerne vil fortsætte, men hvert år øges den globale opvarmning, og en ny årgang fødes, som kommer til at leve med flere af konsekvenserne end den forrige.

Som Greta Thunberg helt roligt sagde fra talerstolen: ”Vi er kommet for at fortælle jer, at forandringen kommer, uanset om I vil det eller ej”.