09. juli 2023

Argentina frigiver fortrydelsespillen

Kvinder i Argentina vil fremover ikke have brug for en recept for at få en fortrydelsespille. Det udvider kvinders rettigheder i det store katolske land.

Piger og kvinder i Argentina skal ikke længere til lægen for at få en fortrydelsespille, nu kan de fås i håndkøb. Illustration: Lauge Eilsøe-Madsen

Piger og kvinder i Argentina skal ikke længere til lægen for at få en fortrydelsespille, nu kan de fås i håndkøb. Illustration: Lauge Eilsøe-Madsen

En stor barriere for at få fat i fortrydelsespiller i Argentina er nu blevet fjernet. Regeringen har nemlig vedtaget, at fortrydelsespiller fremover kan købes i håndkøb uden en recept.

Adgangen til fortrydelsespiller som nødpræventionen skal afhjælpe graviditeter i et land, hvor syv ud af 10 graviditeter hos unge ikke er planlagte, ifølge officielle data.

Fortrydelsespillen skal tages indenfor 120 timer efter ubeskyttet sex, for at forhindre graviditet ved at blokere befrugtningen af ægget. Det udvider kvinders rettigheder, at fortrydelsespiller kan købes uden recept fra en læge, fordi pillen er mest effektiv, jo hurtigere efter et samleje den bliver taget.

Det er det seneste tiltag for at styrke kvinders rettigheder i Argentina, der tilbage i 2020 legaliserede abort. Før var abort kun muligt, hvis graviditeten var forårsaget af voldtægt eller incest.

7 ud af 10 graviditeter

hos unge i Argentina er ikke planlagte