Alt for få bruger regerings kulturstøtte til sårbare unge: På Sydfyn har de knækket koden

En håndsrækning til sårbare unge

Det var i 2024, at politikerne på Christiansborg besluttede, at der skulle gøres noget for de titusindvis af unge, der står uden for uddannelsesmæssige fællesskaber. Enige blev de om en forsøgsordning, der ville give de unge adgang til kulturtilbud, de ellers ikke er storforbrugere af. Det blev til kulturpasset.

”Jeg synes, kulturpasset er et virkelig, virkelig innovativt redskab til at prøve at imødekomme noget af den sociale og generationelle ulighed, der kan være forbundet med kulturforbrug. Det er en blanding mellem et kulturelt og et socialt projekt,” forklarer Jakob Sørensen, der er direktør for Dansk Kulturliv.

Men målgruppen er ikke så kulturvant. Så det er ikke altid naturligt for dem bare at gå i teatret, biografen eller til en håndboldkamp. Det kan der være mange grunde til. Enten fordi økonomien er stram, eller fordi man ikke kommer fra et hjem, hvor kultur har fyldt meget, men også fordi mange af de unge er særligt sårbare.

”Der er en relativ stor del af målgruppen, der enten har en psykisk lidelse eller som har et handicap. Så for mange er der ikke bare sociale barrierer, som der jo kan være for os alle, når vi prøver noget nyt, men også fysiske barrierer, som skal overvindes,” siger Jakob Sørensen.

Derfor har det været essentiel for, at projektet kan lykkes, at de unge får hjælp til at gå i gang med at bruge kulturpasset.

”Det kræver, at der er nogen, der hjælper de unge over dørtærsklen. Selv hvis vi bare kunne sende alle de unge i målgruppen en sms eller en besked i e-boks, ville det i sig selv ikke gøre, at vi kom derhen, hvor vi gerne ville være,” siger han.

En særlig indsats

Hos FGU Syd- og Midtfyn startede Charlotte Løkke derfor en helt målrettet indsats med at motivere de unge til ikke bare at få adgang til kulturpasset, men også overhovedet at benytte det.

”Vi valgte med det samme som skole at gå aktivt ind i projektet og hjælpe eleverne,” forklarer hun.

Skolen brugte ressourcer på at informere eleverne om tilbuddet og hjalp dem også med det tekniske i at få appen ned på deres telefon. Men indsatsen stoppede ikke dér.

”Der var mange, der havde downloadet passet, men slet ikke brugte det. Derfor hjalp vi med at præge dem lidt, hvad der måske var smart at bruge den til, oplyse om hjemmesiden, hvor stor den er, og hvor man egentlig kan gå hen. Det har vi også undervist om i klasserne,” fortæller Charlotte Løkke.

Men da der ikke er så utroligt mange kulturtilbud på Sydfyn, valgte skolen at planlægge en særlig oplevelse for eleverne. Med kulturpasset følger nemlig en pulje, som skoler kan søge for at få penge til transport og mad, hvis man gerne vil lave aktiviteter med de unge. Og da pengene var i hus, gik turen til København, hvor der var plads til byvandring med Gadens stemmer, historie på Arbejdermuseet og Frihedsmuseet samt kunst i den Hirschsprungske Samling.

”Normalt er det jo ikke noget, de unge selv ville opsøge, men pludselig stod de foran malerierne og snakkede med hinanden om, hvad de så og oplevede – det var helt fantastisk! De blev faktisk så vilde med malerierne, at vi nu har søgt om midler til at tage til Skagen og opleve Skagensmalerne,” siger hun.

I alt var 287 elever og lærere afsted, og turen havde den ønskede effekt. Langt flere elever har nemlig brugt kulturpasset siden.

”Kulturpasset har været en adgangsbillet til fællesskab og ’aha-oplevelser’, man ikke finder i en lærebog. Og det fjernede den økonomiske barriere og gjorde, at alle var en del af fællesskabet. Ingen stod udenfor, fordi de ikke havde råd til indgangen,” siger hun.

Charlotte Løkke håber, at andre kan lære af FGU Syd- og Midtfyns erfaringer. For selvom der stadig er mange unge, der ikke bruger kulturpasset, så gør det en stor forskel for dem, der gør, siger hun.

”Det skaber glæde nede hos os, det er der ingen tvivl om.”