07. December 2020

Nyt græs spirer frem på havets bund

Verdens største undervands-genplantningsprojekt har fået livet til at vende tilbage under bølgerne ved USA’s østkyst.

Havets græs og dyreliv hænger tæt sammen. Foto: CCBY NOAA National Ocean Service

Havets græs og dyreliv hænger tæt sammen. Foto: CCBY NOAA National Ocean Service

Engang var havbunden ud for den amerikanske stat Virginia et bølgende grønt tæppe af vandplanten ålegræs. Den frodige havbund var ikke altid populær blandt de lokale beboere på land, fordi planterne filtrede sig ind i fiskenet, satte sig fast i bådenes propeller og skyllede i land på badestrandene.

Men da en kraftig storm og et udbrud af en plantesygdom i 1933 pludselig fik ålegræsset til at forsvinde, kom de lokale alligevel hurtigt til at savne det. For sammen med ålegræsset forsvandt en række andre dyrearter, som var afhængige af de grønne vandplanter.

”Sammen med ålegræsset forsvandt mange af de vilde fugle, det bedste fiskeri, de fleste krabber, og alle kammuslingerne. Gid det må vende hurtigt tilbage,” skrev forfatteren E.V. Connett i 1947.

Millioner af vilde frø genskabte naturen

Desværre vendte ålegræsset ikke bare sådan lige tilbage. Plantens frø spreder sig ikke langt med havstrømmene, så i næsten 70 år lå havbunden øde hen.

Men i 2001 begyndte der at ske noget. En gruppe forskere fra Virginia Institute of Marine Science søsatte et tyve år langt projekt, hvor de ville genplante ålegræsset. Det skete med håndkraft, hvor forskerne sammen med en gruppe frivillige indsamlede næsten 75 millioner frø fra andre steder, hvor der stadig voksede ålegræs. De spredte frøene i fire af de bugter, hvor ålegræsset var forsvundet.

Planterne slog rod, og området er nu vokset fra en række små bede på i alt 213 hektar til mere end 3600 hektar, hvilket gør projektet til verdens største genplantningsprojekt under vandet. Det viser et studie offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.

Sammen med ålegræsset er mange af havdyrene også vendt tilbage, viser evalueringen. Især fisk og krebsdyr var hurtigt på banen. Kammuslingerne har været langsommere, men i 2008 blev der også sat et projekt i gang for at opformere og genudsætte muslingeyngel i området, og der er i dag en levedygtig bestand.

Samtidig viser målinger, at vandet er blevet renere i området, fordi ålegræs stilner turbulens, så grums i vandet får mulighed for at falde til bunds. Det klare vand giver mere lys, hvilket yderligere får ålegræsset til at trives.

Kan blive supervåben i klimakampen

Det er ikke kun en god nyhed for fiskere og jægere, at de undersøiske enge igen trives. Der er også en klar klimagevinst, fordi ålegræs opsuger CO2 hele 35 gange hurtigere end en tropisk regnskov. Og selvom ålegræs kun dækker 0,2 procent af verdenshavene, står de små beskedne planter for hele 10 procent af det kulstof, som bliver lagret i havbunden og dermed uskadeliggjort hvert år. Det viser et studie med dansk deltagelse, som er blevet offentliggjort i Nature.

Genplantningsprojekter som det i Virginia kan derfor blive en vigtig del af klimaindsatsen fremover. Evalueringen af genplantningen konkluderer, at resultaterne giver anledning til ”havoptimisme”, og at erfaringerne fremover vil kunne bruges som skabelon til flere lignende projekter.