CC BY Leon Nixon

Foregangslande over hele verden siger nej til plastikfrås

Hvad har Californien, Rwanda og Marokko til fælles? De har droppet plastikposerne.

Læs mere

Verdensmål 3: Sundhed og Trivsel

Læs mere

Verdensmål 6: Rent Vand og Sanitet

Læs mere

Verdensmål 11: Bæredygtige Byer og Lokalsamfund

Læs mere

Verdensmål 12: Ansvarligt Forbrug og Produktion

Læs mere

Verdensmål 14: Livet i Havet

Læs mere

Verdensmål 15: Livet på Land

Del artikel

Plastik er genialt. Det er et ekstremt fleksibelt og holdbart materiale. Vores forbrug af det er derimod alt andet end holdbart. Mere end otte millioner tons plastik, bliver hvert år udledt i havet. Det svarer til, at der hvert eneste minut bliver dumpet en lastbil med plastik i verdenshavene. Dette forventes at blive fordoblet i løbet af de næste ti år. Hvis trenden fortsætter, vil der i år 2050 være mere plastik i verdenshavene end fisk, og ifølge FN er plastikforurening i havene ”en fælles bekymring for menneskeheden”.

Hjemmestrikkede karklude og bekymrede miner

Det er blevet populært at udskifte de klassiske engangskarklude med hjemmestrikkede, genanvendelige klude, og smarte drikkedunke til postevand er blevet et hipt alternativ til at betale 20 kroner for engangsflaske. Produktionen af plastik er eksploderet i løbet af de sidste 50 år – fra 15 mio. tons i 1964 til 311 mio. tons i 2014, og plastikmisbruget er tydeligvis noget, der ligger mange forbrugere på sinde – måske fordi det er så synlig en kilde til forurening. En strandet hval med 30 kilo plastik i maven taler til vores dårlige samvittighed.

Verden har fået et plastikproblem, og løsningen er groft sagt to ting: At forhindre mere plastik, både det synlige og usynlige, i at havne i naturen. Og at fjerne den plastik, der allerede flyder rundt. Begge dele kræver både innovation og politisk vilje på et helt andet niveau, end vi har set hidtil. Men nye, ambitiøse plastikforbud over hele verden tyder på, at den politiske vilje til forandring er på vej op.

Effektive forbud mod plastikposer

Samme dag som USA’s befolkning stemte Donald Trump ind i Det Hvide Hus, vedtog delstaten Californien et anderledes progressivt tiltag, nemlig et forbud mod de fleste typer af engangsplastikposer. USA er vel at mærke verdens største forbruger af plastikposer. Men det er ikke kun nogle af verdens rigeste lande, der har taget vigtige skridt i kampen mod de mange millioner papirs-tynde platikposer, man ofte ser danse i vinden.

Allerede før Californiens grønne beslutning var Marokko på banen med et forbud mod både produktion og brug af plastikposer, der trådte i kraft 1. juli sidste år. Marokko er verdens næststørste forbruger af plastikposer med 900 poser pr. person om året. Og helt tilbage i 2008 forbød Rwanda, der er et af verdens fattigste lande, engangsplastikposer. Poserne udgjorde en seriøs sundhedstrussel mod befolkning og miljø, fordi de sjældent bliver genbrugt, men i stedet stopper kloaksystemerne eller bliver brændt sammen med andet affald, hvilket udløser giftige dampe i luften. Næste udfordring for Rwanda er at bekæmpe det betydelige sorte marked for plastikposer, som forbuddet har medført.

Kæmpestøvsugere og spiseligt bestik

Forbud og regulering er ikke de eneste tiltag i retning af et mere bæredygtigt forhold til plastik. Forskere, virksomheder og iværksættere verden over afprøver hele tiden nye idéer og alternativer.

Den kun 22-årige hollandske miljøforkæmper Boyan Slat har fået både priser, vild medieopmærksomhed – og kritik for at være urealistisk – med sin nærmest Ole Opfinder-agtige kæmpestøvsuger, der skal indfange de enorme mængder plastik, der allerede søber rundt i havene. Projektet hedder Ocean Cleanup og har crowdfundet over to millioner dollars til research og udvikling af den færdige prototype, der efter planen skal sættes i søen i år. Målet er, at den færdige maskine for alvor går i gang med at støvsuge havene for plastik i år 2020. En anden interessant løsning er fremstillingen af bioplast, der er en 100 procent komposterbar, plantebaseret plastik.

Almindelig plastik bliver fremstillet af olie og gas, hvilket betyder, at den type plastik kun har gang på jord, så længe vi fortsætter med at hive olie og gas op ad jorden. I takt med omlægningen til vedvarende energi, er der altså også behov for nye alternativer til plastik. Der går endnu nogle år, før for eksempel fødevarer pakket ind i nedbrydelig emballage bliver en del af en almindelig hverdag.

Hvad der til gengæld hurtigt kan blive hverdagskost – helt bogstaveligt – for et stigende antal indere, er spiseligt bestik. Den indiske hovedstad New Delhi indførte i starten af 2017 et forbud mod engangsplastik, som Indien ellers er storforbruger af. Så nu kommer der måske ekstra fart i omsætningen hos det indiske firma Bakeys, der siden 2011 har produceret spiseligt engangsbestik lavet af sorghum-mel.

Og herhjemme er Carlsberg ved at udvikle en nedbrydelig flaske lavet af bæredygtige træfibre. Plastikforbud, plastikstøvsugere og planteplastik er selvfølgelig kun skridt på vejen til at tackle udfordringerne med vores vilde forbrug, men det er vigtige skridt på vejen til den anti-plastik revolution, vores planet har brug for.

Relaterede nyheder