14. april 2024
I Paris koster parkering snart over 130 kroner i timen. Og borgerne har selv valgt det
Byernes by er ikke længere bilernes by, for Paris investerer hidsigt i ny infrastruktur. Ambitionen er at blive en grøn og sund cykel-by.
Foto: Pawel Gaul
Paris er kendt som ”byernes by”. Men siden efterkrigstiden har den charmerende hovedstaden også være bilernes by. Dét er ved at ændre sig, og forandringerne i den franske storby sker hurtigt og bevidst.
For blot et par måneder siden stemte byens borgere for endnu et forslag, der skal gøre byen mere grøn og cykel-venlig: Parkerings-priserne for de største personbiler, såkaldte SUV’s, bliver tredoblet til 18 euro (cirka 130 kroner) i timen.
”De økonomiske virkemidler i forhold til at begrænse biler er meget effektive, særligt i kombination med etablering af attraktive alternativer som god kollektiv transport og sikker cykelinfrastruktur”, forklarer Marianne Weinreich, der er mobilitetsekspert og bestyrelsesformand for Cykelambassaden, der har som mål at fremme cyklismen i både Danmark og resten af verden.
Selv om cykelløbet Tour de France traditionsrigt slutter af med en etape ned af Champs-Élysées, så er Paris ikke en by med udpræget cykelkultur blandt sine borgere. Hvilket heller ikke er underligt, for cykelstier var i mange år stort set ikke-eksisterende.
“Pas rigtig godt på. Bilerne er konge i Paris, og de ser jer overhovedet ikke”, lød tilråbet fra en lokal ifølge Politikens journalist Allan Graubæk, da han for ti år siden beskrev en dag som turist på bycykel i Paris med overskriften Tag på cykeltur i bilernes og byernes by – hvis du tør.
Men siden har ringeklokken altså fået en anden lyd.
Bilfri borgmester
Paris’ socialistiske borgmester, Anna Hidalgo, bliver ofte tilskrevet æren – eller skylden – for de hastige forandringer af byens infrastruktur. Hun blev valgt første gang i 2014 og har siden haft store ambitioner om at gøre Paris til en decideret cykelhovedstad – blandt anden med et mål om at fordoble antallet af cykelstier.
… Og så kom corona. Der er ikke meget godt at sige om corona-pandemien. Men da virus rullede ud over Europa i 2020, betød nye afstands-krav og smittefrygt også, at busser og tog pludselig trillede rundt stort set uden passagerer. Til gengæld begyndte en del europæiske byer at anlægge midlertidige cykelstier i lyntempo, som Verdens Bedste Nyheder blandet andet også har beskrevet i den her artikel.
Således også Paris, hvor 50 kilometer ”pop-up”-cykelstier hurtigt blev anlagt.
Især coronapandemien har været med til at sætte skub til flere cykelstier i Paris og at få flere op på jernhesten. Video: Peter Carruthers
”Det, der virkelig boostede cykelkulturen i Paris, var pandemien. De nye cykelstier fik mennesker, der ellers aldrig havde cyklet før, til at gøre det. Det blev i en periode faktisk svært at købe en cykel, fordi der var så meget rift om dem”, forklarer Marianne Weinreich.
Og selv om corona-pisterne, som franskmændene kaldte dem, netop var tænkt som midlertidige og smækket op med trafikkegler og maling, så betød deres popularitet, at flere af dem nu er blevet en permanent del af byens infrastruktur. Anne Hidalgo blev genvalgt som borgmester i sommeren 2020 efter en valgkampagne, der havde stort fokus på Paris som grøn cykelby.
I slutningen af 2020 var antallet af daglige cykelture i byen anslået til 400.000, hvilket svarer til én cykeltur for hver fem borgere, og siden corona-nedlukningerne er yderligere 130 kilometer cykelsti i gang med at blive anlagt, og brugen af jernhesten som transportmiddel blot steget yderligere – ifølge borgmesterkontoret hele 71 procent frem til 2023.
Udviklingen betyder også, at bilerne i stigende grad må vige pladsen. Bilvejbaner og parkeringspladser bliver sløjfet (og priserne for parkering stiger), og miljø-kravene til bilerne strammes. Og i 2030 er det helt slut med biler af den fossil-brændende slags i de parisiske gader.
Dén type tiltag gør det ikke bare nemmere for de to-hjulede trafikanter at bevæge sig rundt. Det har også stor effekt på byens luftkvalitet og grønne omstilling.
Marianne Weinrich spår, at sommerens kommende OL i Paris vil give byens nye image som cykelby endnu et boost.
”De vil gøre det nemt at komme rundt i byen for både atleter og turister i forbindelse med OL. Så cykel-mulighederne er en stor del af planlægningen her. Paris føles stadig ikke lige så sikker for cyklister som København. Men de er på vej, og det har krævet stort politisk mod at gøre det. Det er en følelsesladet debat for mange, da forandringerne betyder ændringer i deres hverdagsliv og vaner”, siger Marianne Weinrich.
