28. oktober 2015

Ny dokumentar: Jeg er Malala

Hun er stadig kun en teenager, men Malala Yousafzai har været igennem mere end de fleste. Hun er fortaler for forandringer og en inspiration for millioner verden over. Blandt ekstremister har hun været forfulgt som en trussel og et mål.

Det er blot tre år siden, at Taleban forsøgte at likvidere den pakistanske skolepige, fordi hun holdt på sin ret til skolegang – også selv om hun er en pige. Tre skud på klos hold. Èn af kuglerne ramte Malala i hovedet. Mod alle odds overlevede den unge kvinde. Og siden da har hun fortsat sin kamp for piger ret til uddannelse og en stemme i samfundet.

En skolepige fra Pakistan

I David Guggenheims portræt JEG ER MALALA (engelsk titel: HE NAMED ME MALALA) følger vi den pakistanskfødte teenager og yngste modtager af Nobels Fredspris. Hun er på mange måder en almindelig ung pige, der kæmper med sit forhold til drenge, lektier, søskende, forældre og fremtiden. Altsammen midt i mediernes søgelys. Men Malalas historie er samtidig alt andet end almindelig. Det er historien om en pige, der sagde nej til tyranni – og betalte en høj pris. Historien om en skolepige fra Pakistan, der er blevet symbol på frihed verden over.
Filmen er optaget over 18 måneder, som Guggenheim tilbragte med hele Yousafzai-familien i England, samt på farten i Nigeria, Kenya, Abu Dhabi og Jordan. Vi lærer Malala, hendes far, hendes mor og to brødre at kende. En familie der alle har været med til at forme hende til den kvinde, hun er i dag.
”Malalas historie er en utrolig fortælling om en pige, der risikerede sit liv ved at ytre sin mening om, hvad der er rigtigt”, fortæller Guggenheim. Det ville være let at fortælle denne historie på en sensationel måde. Men det inspirerer mig ikke. Det, som inspirerer mig, er en far, der i sin datter så en person, som kunne udrette hvad som helst, og han troede på hende. Det, som inspirerer mig, er en mor, der sagde, at det er vigtigt, at hendes datter går i skole. Det, som inspirerer mig, er en datter, der så sin far ytre sin mening og efterfølgende sagde; ”Det vil jeg også”. Den mest usædvanlige ting med Malalas historie er hendes familie, deres relationer, og de valg, de traf i deres liv,” fortæller Guggenheim om sin motivation for at lave netop denne dokumentarfilm.

Et særligt navn

Malalas navn, og historien, der knytter sig til det, er et omdrejningspunkt igennem hele filmen. Malala fortæller selv, at hun ikke altid var sikker på, at hun kunne lide sit navn, der siden er blevet så kendt. Det var et navn, hun skulle vænne sig til.
”Da jeg var lille, ville mange sige: ’Giv Malala et nyt navn. Det er et dårligt navn, det betyder trist’. Men min far svarede altid: ’Nej, det betyder noget andet: Mod’,” fortæller Malala om sit navn i filmen.

Ziauddin Yousafzai opkaldte sin datter efter en af de største heltinder for Pasthun folket – Malalai of Maiwans. En pashtun-pige, der ofte bliver sammenlignet med den franske helgen Jeanne d’Arc, på grund af hendes uselviske og inspirerende handlinger i krig. I 1880’erne, da Pasthun-folket i Afghanistan kæmpede mod britiske kolonister, rejste Malalai til slagmarken for at tage sig af de sårede, på trods af, at hun stadig var teenager. Under det intense slag om Maiwand så Malalai sine Pashtun-brødre miste modet. Hun fandt et flag og løb mod de britiske kolonister, alt imens hun råbte opmuntrende ord om tro og sejr. Stormløbet kostede hende livet, da hun blev ramt af skud. Men de afghanske soldater sejrede.
”Jeg håber, at folk vil se filmen og undres over, hvorfor det er så vigtigt. Det faktum at Ziauddin (Malalas far, red.), uvidende om, hvad der ville ske med hans datter, opkaldte hende efter en pige, som blev dræbt på grund af sit mod, vil altid være ekstraordinært. Hendes navngivning har haft stor indflydelse på vores film.” fortæller Guggenheim.