25. december 2022

Masser af fremgang verden over i 2022

Selvom det sker i skyggen af krig og klimakatastrofe, har der igen været mange fremskridt, fra menneskerettigheder over folkesundhed til klima og miljø. Her er nogle af vores bedste og vigtigste historier fra i år.

Læs eller genlæs nogle af vores bedste historier om fremgang og løsninger fra 2022: Foto: Avel Chuklanov on Unsplash

Læs eller genlæs nogle af vores bedste historier om fremgang og løsninger fra 2022: Foto: Avel Chuklanov on Unsplash

Her lige før jul blev jeg ringet op af en journalistkollega fra et større dansk medie.

”2022 har været et annus horribilis,” sagde han – et rædselsfuldt år.

Han uddybede ikke, men jeg ved godt, hvad han tænkte på. Ukrainekrig, energikrise og inflation, tørke på Afrikas Horn. Immigranter, der blev arbejdet til døde for at bygge stadions i Qatar, rekordhøje udledninger af drivhusgas og et skuffende klimatopmøde. Corona i Kina. Og så videre.

”Og til vores redaktionsmøde talte vi om, hvad årets gode historier egentlig har været. Og så tænkte vi på jer,” fortsatte han.

De kunne godt bruge lidt inspiration til at finde nogle af de fremskridt, der er sket i 2022, sagde han, men som ikke har fået lige så meget plads i mediebilledet som krig og katastrofer. For selvom der rigtignok (som altid) er udfordringer globale udfordringer hvor end, man kigger hen, sker der på samme tid fremskridt på en hel masse områder – som vi her på Verdens Bedste Nyheder prøver at dække efter bedste evne.

Her kan du læse nogle af dem, som du måske missede ligesom journalistkollegaen.

En af vores vigtigste historier fra i år, synes jeg selv, er nyheden om, at den gennemsnitlige levealder er steget med 12 år i Afrika gennem de sidste 20 år. Jeg ved, at ”gennemsnitlig levealder” lyder tørt som en kiks, og det bliver ikke bedre af, at det kan uddybes med en stigning på 10 år i ”sund levealder”, men det er et udtryk for, at folkesundheden på tværs af kontinentet er forbedret voldsomt på kort tid. Det dækker over en masse fremskridt: Malariadødsfald blandt børn er halveret i perioden, der er sket næsten en halvering af aids-dødsfald i det sydlige og østlige Afrika siden 2010, og andelen af afrikanere, der har adgang til sundhedssystemet, er næsten fordoblet. Det var også i år, at en stor milepæl blev nået i Afrika: Den første million børn er blevet vaccineret mod malaria, en af verdenshistoriens største dræbere.

Menneskerettighederne har også fået det bedre mange steder. Colombia fulgte i kølvandet på Argentina og Mexico og afkriminaliserede abort. Efter mere end 30 års aktivistisk kamp lovliggjorde Slovenien homoseksuelle ægteskaber (og Cuba gjorde det samme senere på året og blev således det 32. land i verden med regnbuefarvede brudepar). Papua Ny Guinea, Malaysia, Zambia og Ækvatorial Guinea afskaffede dødsstraf i løbet af 2022, og antallet af lande der enten har afskaffet dødsstraf eller ikke har brugt det gennem de sidste 10 år er rekordstort. Da vi skrev denne artikel om forbud mod vold mod børn, havde 63 lande forbudt det, siden er både Zambia og Mauritius kommet til – og det er en kæmpe stigning på bare et par årtier, i år 2000 havde kun 11 lande forbudt det.

Et andet vigtigt område med stærke fremskridt i 2022 er de store forbedringer i menneskers levestandard verden over. Inflationen presser økonomierne nu, og coronapandemien har for første gang i nyere tid fået kampen mod fattigdom til at gå den forkerte vej (men sammenligner man verdens fattige nu og for fx 30 år siden, er faldet stadig enormt), men der sker stadig fremskridt år for år. Vi skrev eksempelvis historien om, at 25 millioner mennesker har arbejdet sig ud af fattigdom i Indonesien siden år 2000. Og vi skrev om Vietnam, hvor 10 millioner mennesker har taget samme vej ud af armod på blot 10 år – det svarer til 10 procent af befolkningen. I Indien er der sket en historisk forandring på blot 15 år, hvor 415 millioner indere er kommet ud af såkaldt ”multidimensionel fattigdom”, der handler om andre mangler i livet end bare penge – eksempelvis mangel på rent drikkevand, sund og dækkende ernæring, ordentlige toiletforhold, så man ikke bliver syg, eller strøm. Apropos strøm, så skrev vi også historien om, hvordan knap en halv milliard mennesker har fået strøm i stikkontakten siden 2010. Strøm er noget, vi tager for givet herhjemme, men det har enorm betydning for livskvaliteten, også for verdens fattigste: Uden strøm intet ordentlig lys til at læse lektier i eller arbejde om aftenen, ingen mobiltelefoner eller køleskabe.

Verdens største udfordring er klimakatastrofen. Og det store billede er slet ikke godt endnu: Udledningerne af drivhusgas falder ikke. Men der er sket flere vigtige fremskridt, der baner vejen for endnu større udvikling i en snarlig fremtid. Årets største klimahistorie er nok, at USA endelig, endelig kom ind i klimakampen med ikke bare en, men to kæmpe klimaaftaler. Her kan du læse om den første, der kom i hus mere eller mindre ud af det blå, men sætter turbo på indsatsen i USA. Globalt slog investeringerne i den grønne omstilling rekord, og fx er investeringerne i vedvarende energi 20 gange større end i 2004. Det var også i 2022, at vi gav en oversigt over den hastigt voksende tendens med klimaretssager, både mod olieselskaber og stater – antallet af klimaretssager er fordoblet globalt siden 2015. Vi har også skrevet artikler om et par supervigtige klimateknologier, mange ikke tænker videre over, men som nu buldrer fremad og omstiller nogle meget klimaskadelige sektorer: Lastbiler, der fragter alt fra varerne i supermarkederne til byggematerialer, begynder at køre på batterier, noget man troede var umuligt indtil for bare nogle år siden. Og verdens måske kedeligste klimadims, varmepumpen, vokser i rekordfart og gør den meget klimatunge varmesektor grøn.

Tæt forbundet med klimakrisen er biodiversitetskrisen. Vi er midt i den sjette masseuddøen, og vi presser naturen både på land og i havet som aldrig før. Der er heldigvis også nogle gode fremgange, som vi har skrevet om – både for dyr, naturområder og menneskerne, der bor i dem. Eksempelvis er det påvist i forskningen, at når oprindelige folk får rettigheder til deres land, er der meget mindre risiko for, at naturen der bliver tromlet ned for at gøre plads til plantager, miner eller oliefelter, eller hvordan den ellers kunne udnyttes. Derfor er det vigtigt, at Ecuadors forfatningsdomstol gav oprindelige folk vetoret over udnyttelse af naturen i deres områder. Det var også i Ecuador, at shuar-folket endelig fik retten til deres eget område i Amazons, efter at være skubbet væk i årtier. Vi har også skrevet om, hvordan lokale folk genopretter naturområder, som er blevet udpint, hvad enten det er fiskere i Senegal, der er gået sammen om at beskytte deres lokale flod eller chiquitano-folket i Bolivia, der genplanter dele af verdens største tropiske tørskov, der brændte ned.

Vi har også skrevet tre stærke artikler om havets kæmper, der har en enorm betydning for havets miljø. Eksempelvis har vi interviewet den tyske hvalforsker Helena Herr, der fandt ud af, at finhvalen er vendt tilbage til den sydlige halvkugle, selvom den næsten var udryddet for blot 40 år siden. Her kan du læse om, hvordan hun opdagede en enorm flok fra en helikopter over havet ved Antarktis. Vi har også talt med den srilankanske hvalekspert Asha de Vos, der i årevis har kæmpet for, at enorme fragtskibe ud fra Sri Lankas kyst ændrer kurs, så de undgår at ramme og dræbe de mange hvaler i området – og nu ændrer verdens største shippingselskab ruterne. Og så har forskere og WWF Verdensnaturfond kortlagt hvalernes ”motorveje”, som de bruger, når de migrerer. Nu er håbet, at de livsvigtige korridorer kan blive beskyttet.

Til sidst vil jeg runde af med en lidt blandet landhandel af nogle historier, der helt sikkert fortjener din opmærksomhed: Du kan fx læse om Leonard Gamaïgué, der har valgt at rejse rundt med en nomadestamme i det fattige afrikanske land Tchad for at være vandrende skolelærer for børnene – i Tchad er det under én procent af nomadebørnene, der går i skole. Fra et interview med én mand, der gør en forskel, til en historie om bogstaveligt talt os alle sammen: I midten af november rundede verden 8 milliarder mennesker, og vi bliver flere endnu. Vi får mange bekymrede kommentarer til det store befolkningstal, men her kan du læse en god gennemgang af, hvordan befolkningsvæksten bremser op. Og som en sidebemærkning til dén kæmpehistorie, skrev vi også udførligt om, hvad de mange mennesker betyder for klimaet (spoiler: Det er ikke befolkningsvæksten, der er det store problem). Til allersidst må jeg fremhæve to artikler om mental sundhed: Ny forskning viser, at grønne områder i byerne kan bekæmpe ensomhed, også selvom man går alene rundt mellem træerne. Og et par kæmpe forskningsprojekter om nedsat arbejdstid, der viser, at følelser af stress og udbrændthed bliver mindsket markant, hvis man kan arbejde fire dage om ugen til den samme løn. Til den samme løn? Ja, og det er nok ikke nødvendigvis en dårlig forretning, for produktiviteten steg nemlig ofte (og det er også godt for klimaet).

Tak for i år og god læselyst!

 

Hos Verdens Bedste Nyheder skriver vi, nok ikke så overraskende, sjældent om krig. Men krigen i Ukraine fik os til at tænke nærmere over - fred. Fred er mere end fraværet af krig, og fred kan plejes, vandes og styrkes. Læs vores interview med manden, der prøver at sætte freden på formel.

Han vil have dig til at tænke over, hvad der skaber fredelige samfund: "Fred er mere end fravær af krig”

Vi skrev om en masse andre store sundhedsfremskridt

i verden sidste år. En stor ting: Antallet af børn, der bliver smittet med hiv, er halveret på verdensplan siden 2010. Og antallet af mennesker, der er smittet med røde hunde, der kan føre til misdannelser hos fostre eller uønsket abort, er faldet til en tiendedel siden 2012. Kina har næsten halveret sin dødelige luftforening på knap halvandet årti, og fx kan indbyggere i Beijing se frem til at leve i snit fire år længere end før ”kampen mod forurening” begyndte. Apropos luftforurening er 400 millioner mennesker sluppet for dødbringende partikelforurening i køkkenet, fordi de ikke længere behøver lave mad over bål. Og globalt antallet af nyfødte, der dør af stivkrampe, er faldet med 90 procent siden 2000, viste en ny analyse fra Verdenssundhedsorganisationen WHO i år. Endelig vil jeg fremhæve vores artikel om, at kampen mod verdens tredjestørste børnedræber – simpel diarré – går fremad. Dødsfaldene er halveret siden 1990.

De store investeringer i grøn energi

er medvirkende til, at vedvarende energi nu bliver udbygget så hurtigt, at sol og vind dækkede verdens stigende sult efter energi i første halvdel af 2022, som vi skrev om her (der er ikke tal for hele 2022 endnu).

Læs mere om dyr, miljø og natur

for vi har skrevet om alt fra ozonlaget til næsehorn. Resultaterne fra verdens mest succesfulde miljøtraktat har rundet en vigtig milepæl: Ozonnedbrydende stoffer i stratosfæren er faldet med 50 procent, hvilket er vigtigt for både mennesker og klima. Og verdens største koralrev, Great Barrier Reef i Australien, er mere modstandsdygtig end mange regnede med og viser bedste tegn på bedring i 36 år på trods af masseblegninger. Og i Nepal har regeringens kamp for at redde landets bestand af det stærkt truede indiske næsehorn båret frugt, og antallet af næsehorn er godt og vel fordoblet siden 1990.

Nu skriver jeg læselyst, men

vi er faktisk lige begyndt at lave nogle af vores artikler på lyd, hvis du hellere vil lytte end at læse. Vi prøver os frem, så vi hører meget gerne din mening, og indtil videre er der ikke utroligt mange lydhistorier. Men der kommer flere. Find dem, hvor du hører podcasts – fx her på Spotify.

Anders Seneca Bang

Journalist

Anders er journalist. Udover klassiske udviklingsområder som fattigdom, sundhed og uddannelse, interesserer han sig især for klimakatastrofen og den grønne omstilling.

Start ugen med vores nyhedsbrev

Få Verdens Bedste Nyheder leveret direkte i din mailboks hver mandag morgen.